Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/kobbeltvedt.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/kobbeltvedt.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to multibyte_patch::wplink_js() expected to be a reference, value given in /var/www/kobbeltvedt.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/kobbeltvedt.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Blogging – Mygraf

Mygraf

Scribendum

Bogbinderudtryk

Bindtyper:

Halvbind
   betegner alle bind, hvis ryg og hjørner er beklædt med et andet
materiale end materialet på siderne
Helbind
omfatter alle bind, som er helt overtrukket med et enkelt materiale. Normalt bruges denne betegnelse dog kun om bøger, som er fuldstændig overtrukket med skind
Stifthæftet 
er fagudtrykket for en bog med fast ryg. Formeringen kan mangle overalt eller blot ved enderne. Som regel fremstår bogen med smal shirtingsryg, men uden hjørner og med papir på siderne. Påklæbet titeletiket
Papbind
   eller lavfalset shirtingsbog har løs ryg, lav fals og formering. Ryg og
hjørner er betrukket med shirting. Papir på siderne
Helshirtingsbog 
fremstår som en lavfalset shirtingsbog, men er helt overtrukket med shirting. Anvendes lærred, kaldes den hellærredsbog. Anvendes papir, taler man om papirbind, vælskbind eller lavfalset. Har løs ryg.
Vælskbind
   er dybfalsede bind med løs ryg, hjørner af skind og sider beklædt med papir.
   Mere solid udførelse end lavfalsede vælskbind.
Franskbind
fremstår som vælskbind, men der anvendes skindsorter (chagrin) af højere kvalitet til ryg og hjørner. Helbind eller skindbind. Helt overtrukket med skind og ofte med forgyldning på sider og ryg
Alfabetisk liste:
Anilin- og bejdsefarvede skind:
Den traditionelle måde at farve skind på. Giver ikke så ensartet farve som dækfarve, men er især til forgyldning langt at foretrække
Appretur:
De binde- og fyldestoffer, hvormed shirting og lærred er præpareret for at limen ikke skal slå igennem
Bakkemarmor:
Papir farvet i bakker med en væske, på hvilken der dryppes marmoreringsfarver. Herved dannes et marmoreret mønster, som overføres til papiret
Bastardskind:
Skind af indiske bastardfår (får med gedehår)
Batikpapir:
Overtrækspapir farvet med klisterfarve under sammenkramning
Bind:
Der skelnes mellem ægte bind, som er bundet med hæftesnore, der ligger uden på bogens ryg, og
kunstige bind, som er papstykker, der danner ophøjede tværbånd på bogryggen
Blindtryk:
Dekoration på bogbind, presset af stempler, men uden anvendelse af guld
Bøttepapir:
Håndlavet papir
Chagrin:
Ostindisk gedeskind
Codex:
Den nu anvendte bogform, der i det 4. årh. afløste papyrusrullern
Dybfalset bind
Pappet er sat helt op til false
Falsshirting:
Bomuldsstof, som anvendes til påklæbning af tavler, kort og omslag i bøger
Fernambuk:
Spåner af et farvetræ, som tilsat sæbelud bruges til rødfarvning af ubehandlede skind
Fidele:
Jernkardus. Godt, kraftigt papir til indpakning
Fileter:
Buede metalstempler, som bruges til at trykke linjer og tværbånd på bøger
Flyveblad:
Det løse blad af forsatspapiret
Folio:
Det format, der fremkommer, når trykarket falses en gang, så det får 2 blade
Forgylderpulver = guldpulver:
Bindemiddel, som bruges ved forgyldning
Formering:
Den del af sidepappet, “permen”, som rager ud over selve bogen
Forsats:
De blade, som ved indbindingen hæftes foran og bag i bogen
Forsatsspejl:
Det forsatsblad, som klæbes til indersiden af pappet (modsat det løse forsatsblad, flyvebladet)
Forsnit:
Bogens forreste bladsnit
Franskbind:
Halvbind med ryg og hjørner af gedeskind
Friblad:
Det hvide blad mellem forsats og selve bogen
Fåreskind:
Glat, løs og tør skindsort
Garamond:
Klassisk antikvartypografi, tegnet 1532. Overskriften på denne hjemmeside er sat i Garamond!
Halvbind:
Bogbind, hvis ryg og hjørner er af et andet materiale end siderne
Helbind:
Bogbind, som helt er overtrukket med en enkelt type materiale (skind, shirting, papir)
Hæftegarn:
Sejlgarn eller bændler, på hvilke en bogs ark er hæftet
Hæftetråde:
Tynde hamp- eller hørtråde, som bruges til at hæfte en bogs ark sammen med
Hæftning »helt ud«:
Betegnelsen for en bog, hvor hæftetråden er trukket helt gennem hvert ark
lndhængt:
Udtrykket bruges om en bog, som er hæftet og derpå indsat i et færdigt løsbind
Indslag:
Den del af materialet, som er slået ind på bindets indvendige side
Intarsia:
Indlagt skind i forskellige farver
Jaconet:
Et gazelignende bomuldsstof, som bruges til at forstærke bogens forsats
Kalveskind:
Fast og glat, men også en forholdsvis tør skindsort
Kapitæl:
Bogryggens øverste og nederste kant
Kapitælbånd:
De farvede bånd, som limes på bogens kapitæl
Kartonnage:
Papbind – og mindre solid indbinding, oftest med papirovertræk
Kassette:
Futteral til opbevaring af bøger
Kattun:
Lærredsbehandlet, mønstret bomuldsstof
Klistermarmor:
Papir påsmurt en blanding af farve og klister- eller risstivelse. I den våde farve kan tegnes, dyppes eller trykkes mønstre
Kollationering:
Undersøgelse af, om en bogs ark er komplette og anbragt i den rigtige rækkefølge
Kolumne (»Klumme«):
Den trykte del af en bogside
Komponeret bind:
Forlagsbind med pressetrykte dekorationer
Konkav ryg:
Bogryg, der ved oplukningen buer indefter. Fast ryg
Konveks ryg:
Bogryg, der ved oplukningen buer udefter. Løs ryg
Krydsnarvet:
Skind, hvis narv er riflet på kryds og tværs
Kunstlæder: (Nigerimitation, Pluviusin m. m.)
Fremstilles af bomuld og belægges med blød celluloselak og presses i mønstre
Kvadratforgyldning:
Forgyldte linjer, der omgiver rygfelterne på bogryggen (indramninger)
Kvart eller kvarto (4o/4to ) :
Det format, som fremkommer, når et trykark falses 2 gange, så der skabes 4 blade = 8 sider
Kødsiden:
Den indvendige side af skindet (modsat narven)
Langnarvet:
Skind, hvis narv er riflet i een retning
Lavfalset bind:
Pappet går ikke helt op til falsen
Lærred:
Normalt fremstillet af hør og bomuld
Løsbind:
Færdige løse forlagsbind (før indhængning)
Maroquin:
Gedeskind fra Nordafrika eller Kapstaden
Materie:
Falsede og optagne ark
Narven:
Overfladen – hårsiden af skind
Nigerskind:
Gedeskind fra egnene omkring Niger-floden, garvet og farvet lokalt
Oasis:
En efterbehandlet skindsort, som fremstilles i England af Nigerskind
Oktav (8°/8vo):
Det format. der fremkommer, når et trykark falses 3 gange, så der skabes 8 blade = 16 sider. Højden er under 25 cm
Ophøjede bind (ægte eller kunstige) :
Tværbånd på bogryggen, som inddeler den i felter
Oriental Chagrin
Fineste gedeskind til bogbind
Overtræk:
Det stof, skind. shirting eller papir, man beklæder bogbindet med
Papbind:
Bogbind med lav fals og med ryg og hjørner af shirting. Papirovertræk
Partiarbejde og partibind:
Forlagsarbejde udført serievis
Pergament:
Særlig behandlet gede- eller fåreskind. Garvet i bl.a. mælkesyre og kalklud
Pergamyn:
Papir, der anvendes ved stiftforgyldning og snitforgyldning
Perm:
Bind eller bindside (forperm og bagperm)
Pladetrykte bind:
Bind, hvis dekoration er trykt på een gang ved hjælp af kobber- eller stålplader
Plano (in plano}:
Ufalsede papirark
Pluviusin:
Særlig præpereret shirting, hvis mønster ligner skind
Postil:
Hvidt skrivepapir
Punsel:
En stål- eller messingstang, der anvendes til ciselering af guldsnit. Punsler med ujævn overflade anvendes tillige til frembringelse af fordybninger i skind. Skind behandlet med en punsel, kaldes punslede
Roulette:
En skiveformet filet, der er anbragt på et skaft, så den kan dreje rundt og trykke linjer eller mønstre som blindtryk eller guldtryk
Ruskind:
Kalveskind, garvet med ekstrakt af birketræ (birkeolie)
Shirting:
Oftest fremstillet af bomuld
Signatur:
De tal, der trykkes på de første sider i et ark, for at angive arkets nummer. Signaturen trykkes med tal på arkets første blad – og med tal og stjerne på det andet blad. F. eks. er en side 17 forsynet med tallet 2 = andet ark, side 19 med tallet 2 og en stjerne
Skindpålægning:
Hedder det, når man laver ultratynde skindmønstre oven i et helbind
»Skæg«:
De kanter, som går uden for den normale margin fortil og forneden. Hvis bogen ikke beskæres, afpudses lidt af »skægget« med papsaks eller papirkniv
Skærfning:
Det arbejde, der udføres med en skærfekniv for at gøre skindet tyndere i kanterne
Smudstitel:
Det blad, der sidder foran det egentlige titelblad, hvorpå titlen er angivet i afkortet form
Snit:
Randen af en beskåret bogs blade
Spalt:
Billig skindkvalitet, fremstillet ved at spalte skindet i tyndere stykker. Spalt forsynes ofte med kunstig narv (overflade)
Spejl:
Indersiden af bindet, altså det stykke forsats, som klæbes til pappet
Sprænge:
Stænkepapir, skind eller snit med farve ved hjælp af en børste og et sprænggitter
Sprøjte- eller dækfarvede skind:
Metoden anvendes på alle skindsorter og er væsentlig for at opnå ensartede farver og dække fejl i narven
Stenskrift:
Enkel skrift uden forsiringer (se Grotesk)
Stifthæftet:
Papbind med fast ryg, som er afskåret lige for enderne (uden formering)
Svineskind:
Oprindelig benyttedes oftest huder af vildsvin, men i dag er huder af selvdøde tamsvin det mest brugte
Titelfelt:
Det felt på bogryggen, hvor titlen er trykt
Tomefelt:
Det felt på bogryggen, hvor bindtallet er anbragt
Topsnit:
Bogens øverste snit
Tværformat:
Et format, hvor højden er mindre end bredden
Undersnit:
Bogens nederste snit
Usynlige hjørner:
Hjørner, der dækkes af overtrækspapiret
Velinpapir:
Håndgjort papir uden ribber (vandmærke), ligner pergament
Vælskbind:
Halvbind med ryg og hjørner af fåreskind, oprindelig fremstillet af ubehandlede skind, der i farve lignede italiensk pergament (vælsk)
Ægte bind:
De ophøjede tværbånd på bogryggen, som fremkommer, når hæftesnorene lægges uden på bogryggen (og ikke i opfilede savspor) – modsat uægte (kunstige) bind på løsryggen

Tekstil

Hvad skal bruges:

 

Palette

 

Serigrafi opsummering

Henrik Villumsen

Uden ramme væv og emulsion ingen stencil

Uden stencil, rakel og farve, intet tryk.

 

 

 

 

Materialeforståelse

I begyndelsen af grundforløbet fik vi en gennemgang af materialer og begreber en grafisk tekniker skal kende til.

Farve: CMYK, RGB,

Papir: coated, uncoated,baneretning, wire,

Trykprincipper: højtryk, dybtryk, gennemtryk og plantryk

4 kerneområder: digital print, offset, serigrafi og færdiggørelse

…..

Serigrafi 1

På dette værksted trykkes på tekstil og på klæber.

Tekstilopgaven lyder på at trykke med en farve på en t-shirt og eller på et stofnet.

Dernæst skal der trykkes på klæbemateriale til klistermærker.

Der bruges vandbaseret Perfect Press til tekstil og

solventbaseret Marabu LP-farve til klæber.

 

 

Skilteteknik

I denne uge har hold 8 haft intro til skilteteknik.

Faget fokuserer på typografi.

Materialer er folie og pap- eller plastikflader hvorpå folien gnides på med en dejskraberdims.

Derudover bruges en skærerplotter som skæres figurerne ud.

Vi fik to opgaver:

a) lav et skilt  simpelt og enkelt

b)

højtryk

Højtryk

typografi

Det fag der kan bruge mest tid på typografi

det første indlæg

jeg vil skrive om skilte

Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start blogging!

© 2019 Mygraf

Tema af Anders NorenOp ↑