Plantryk

Fladtryk/ plantryk er en grafisk teknik. Trykformens trykgivende partier og ikke-trykgivende partier har niveaumæssigt samme højde. Processen for hvorledes denne skabes varierer. Under trykningen benyttes der ofte vand til at dække og rense de områder der ikke skal bære farve. Da trykbilledet på formen er olie baseret vil vandet sky dette. Trykfarven vil til gengæld når den påføres lægge sig på trykbilledet, men sky de områder der er dækket af vand. De Industrielle maskinernes opbygning varierer alt efter trykemnet, men generelt fungerer selve trykværket efter samme princip – med mulighed for at justere den vand og farve mængde der påføres under trykningen. Til at overføre trykbilledet fra formen til papiret benyttes ofte en cylinder overtrukket med en gummidug. Derved mindskes overførsel af vand til papiret og man får en bredere overførsel/indtrykning af farven på forskellige papirkvaliteter. Ofte er flere trykværker forbundet hvilket gør det muligt at trykke flere farver eller eventuel på begge sider af papiret.

  • Litografi/Stentryk benytter en finkornet sten hvorpå trykbilledet tegnes med en olie baseret pen eller ligende.
  • Arkoffset bruger en aluminiumsplade (offsetplade) som base for trykbilledet. Disse er lysfølsomme. Ved at belyse og efterfølgende fremkalde den – skabes trykbilledet på offsetpladen. I de såkaldte DI-maskiner foregår belysning og fremkalder processen direkte i trykmaskinen.
  • Offsetrotation har en trykproces der er meget lig den i arkoffset med den forskel at der her trykkes på papir fra ruller. Efter tryk limes, hæftes og falses papiret ofte i maskinen. Rotationsmaskiner kan være meget store med plads til flere hundrede offset plader.
  • Tøroffset trykker uden brug af vand ved bl.a. at benytte en offsetplade belagt med et silikonelag.
  • Bliktryk