Trykfarver

Hovedbestandelene i en trykfarve er farvestof, bindemiddel, mineralolie, opløsningsmiddel og additiver.

  • Farvestof har naturligvis betydning for trykfarvens nuance, men kvaliteten er også væsentlig for den endelige farves lysægtehed, hvilket vil sige hvor længe trykfarven kan bibeholde sin tiltænkte nuance. Farvestoffet til en sort farve kan være feks. være sod. Til kulørte farve benyttes ofte kemisk fremstillede pigmenter.
  • Bindemiddel har til formål at at holde farvens komponenter sammen. Bindemiddelet kan være mineralolie eller en af flere harpikstyper.
  • Fortyndere bruges til regulering af farvens konsistens og forsvinder ved fordampning efter trykningen. Fordampning kan være en væsentlig del af trykfarvens tørrings proces ved trykning på materialer med lave eller ingen indsugningsevne.
  • Additiver anvendes til at korrigere forskellige farveegenskaber som feks. gnidefasthed.

Farver i praksis

  • Stafage farver/spotcolor blandes før tryk og ofte ud fra en standardiseret farve palet med tilhørende opskrift. Pantone© farver er et godt eksempel på dette.
  • Process farver giver mulighed for at lave et tryk med langt flere nuancer end det ellers er praktisk muligt. Når de transparente farver trykkes oven i hinanden dannes nye farver. Man vil typisk benytte de transparente farver i produktioner der indeholder fotos eller andre grafiske elementer med mange nuancer. Farverne der benyttes er standardiserede. Det mest udbredte farvesæt indeholder fire ”grundfarver” som er: cyan, magenta, gul og sort – ofte kaldet cmyk farver (4-farvet tryk). Sættet giver mulighed for at gengive et stort antal nuancer når der benyttes en trykform som indeholder raster. Andre farvesæt, fx hexacrome, indeholder flere “grundfarver” hvilket gør det muligt at gengive endnu flere nuancer.

Og Den Store Danske:

trykfarver, tidl. tryksværte, farver til trykning oprindelig på et underlag af papir eller tekstil, men senere også på plast, metal og glas. Konsistensen af trykfarver går fra tyktflydende pasta (offsetfarver) til tyndtflydende dybtryksfarver. Til fotokopiering (xerografi, se kopimaskine) og i laserprintere bruges pulverformig toner.

Som farvestof bruges enten uopløst pigment som fx kønrøg eller opløste farvestoffer. Derudover indeholder trykfarver oftest bindemiddel, fx linolie eller alkyd, opløsningsmiddel, fx mineralolie, samt additiver til regulering af bl.a. farvens tørre- og flydeegenskaber. Sammensætningen af trykfarver varierer meget og afpasses nøje til underlagets kvalitet og trykkemetoden; fx bruges særlige bindemidler ved trykning på overflader, der ikke absorberer farven.

Trykfarver tørrer på forskellig vis: ved indsugning (fx avistryk), ved udfældning (fx vandigeflexotrykfarver) og ved fordampning af opløsningsmidlet. Den mest almindelige hærdeproces er oxidationshærdning, men bestråling med ultraviolet lys (UV) eller evt. med elektroner benyttes også. De UV-hærdende trykfarver er ved at vinde indpas, da de tørrer hurtigt og indeholder langt mindre mængder af organiske opløsningsmidler end konventionelle trykfarver. Se også trykketeknikker.

 


Grafiske Råd i Tryk og papir

At trykfarve og papirtype passer sammen har stor betydning for resultatet af tryksagen. Farverne har forskellige egenskaber og derfor giver det ikke altid det bedste resultat at bruge en såkaldt ”universal farve”. Derfor har vi lavet følgende beskrivelse af farvernes opbygning og egenskaber, samt en oversigt over hvilke farver der passer til forskellige papirtyper.

INDHOLD OG EGENSKABER

En trykfarve består af et antal forskellige bestanddele, som afgør hvilke egenskaber trykfarven har:

• pigment – Giver farven dens kulør.
• bindemiddel – Harpiks som binder pigmentet i farven.
• tilsætningsstoffer – Bestemmer farvens tørreegenskaber og farve/fugtbalance.

Nøgleegenskaber for trykfarven kan overordnet set inddeles i følgende:
 tørring – Absorption, farvesætning, iltning, fordampning (se nedenfor).
 konsistens – Viskositet, klæbeevne, påvirker både trykkvaliteten og kørbarhed.

gloss – Visse farver har højere glans men længere tørretid.

slidstyrke –Vigtigt for emballage og ved efterbehandling.

Tørring

Når man skal tilpasse trykfarven til papirtypen er tørreegenskaber ofte noget af det vigtigste at tage hensyn til. Der findes flere metoder for tørring og mange tryktyper kombinerer to eller flere. Et ark med offset trykfarve tørrer normalt mel- lem farvesætning (første tørring) og iltning (sluttørring). Farvens tørreegenskaber kan også blive påvirket af tørre tilsætningsstoffer.

typer aF trykFarVe

De forskellige trykfarver til offset og deres vigtigste egenskaber kan inddeles i følgende grupper. Bemærk at de forskellige grupper delvist overlapper hinanden.

FarVegrUpper – trykresUltat Universalfarve

Som regel hurtig farvesætning, relativ høj glans og ganske kort tørretid.

kartonfarve

Bedste gnidefasthed, kort tørretid og lav klæbeevne.

Højglansfarve

Højeste glans, langsom tørring, større risiko for afsætning. Bruges kun til bestrøget papir.

oxideret overfladefarve

Tørrer vha. oxidering af overfladen. Ved tryk på ikke sugende materialer f.eks. cast coatede kvaliteter, transparent papir og plastmaterialer.

FarVegrUpper – kØrbarHeD etC.

kassestabile farver

Udtørrer ikke på valserne i løbet af natten, mindre rengøring, længere tørretider. Ikke egnet til bestrøget mat eller silkepapir.

Varmebestandig farve

Egnet til trykprøver af tryksager som skal printes på laserprinter eller kopimaskiner.

skøn og vidertryksfarver

Til trykning i S/V. Minimerer risikoen for afsætning på modtrykscylinderen.

Vegetabilsk farve

Trykfarver med vegetabilsk olie (bæredygtigt materiale) i stedet for mineralolie.

Sætning

Farvens opløsningsmiddel absorberes, så pigment og bindemiddel bliver på overfladen. Dette sker i lø- bet af få sekunder op til 10 min. afhængig af over- fladestrukturen.

     

ABSORBERING

Farven absorberes i papiret i løbet af 1 døgn. Papiret skal have en porøs overflade (f.eks. ubestrøget).

   

OXIDERING

Farvens bindemiddel oxideres ved kontakt med oxygen i løbet af 1-3 døgn. Påvirkes af papirets og lokalets temperatur. Papiret skal have en tæt overflade (f.eks. bestrøget, farvet papir, folie).

Forskellige typer papir – Forskellige egenskaber

Ubestrøget papir

Den rå papiroverflade gør at farve absorberes langsomt, har højt farveforbrug og længere tørretid. Overfladen er ikke egnet til højglansfarve. Egnede farver: Kartonfarve eller universalfarve.

bestrøget, blankt papir

Den glatte papiroverflade giver lavt farveforbrug. Den fine porestruktur giver hurtig farvesætning. Kartonfarver giver ofte dårligere trykglans. Egnede farver: Højglans- farve eller universalfarve.

bestrøget, mat eller silkepapir

Den matte overflade giver en langsommere farvesætning og tørring end blankt papir.

karton

Kræver ofte trykfarve med god gnidefasthed (gælder både efterbehandling og an- vendelse). Farven bør også have lav tack for at mindske risikoen for at oprivning/ delaminering under trykningen. Egnede trykfarver: Kartonfarve eller universal farve.

ikke sugende produkter

(F.eks. Cast coatede kvaliteter, transparent papir, plastmateriale). Den ikke sugende overflade kræver en oxiderende farve (foliefarve) på grund af lav eller ingen farve- absorption.
Den rå papiroverflade giver langsom farveabsorption, høj strækkeevne og længere tørretid. Overfladen er ikke egnet til højglansfarve. Egnede trykfarver: Kartonfarve eller universal farve.